Mottaker: | JULIUS ELIAS |
Datering: | 1. november 1892 |
Sted: | KRISTIANIA |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Kære dr. Elias,
Nu er netop
manuskriptet til mit nye skuespil tilsendt den Gyldendalske boghandel og jeg kan derfor besvare
Deres venlige brev af 19. September, som jeg hjerteligst takker Dem for.


Den tyske oversættelse af stykket vil blive foretaget hersteds under mit eget tilsyn og vil kunne blive sendt successive til herr Fischer såfremt han indgår på herfor at betale et
honorar af 600 Mark, der tilstilles mig så snart bogen foreligger færdig til udgivelse.


Opførelsesretten skal udelukkende tilhøre mig; og herr Fischer skal tilstille
Felix Bloch Erben, Berlin, 25 exemplarer af bogen straks ved udkomsten og uden vederlag. Ligeledes betinger jeg mig selv 20 friexemplarer, der afleveres hersteds.

![]() Faksimile |

Med fru v. Borch og hendes moder som oversætterinder ønsker jeg af forskellige vægtige grunde ikke at indlade mig.
Fru Zinck har tilskrevet mig at hun tænker på at
oversætte mine «Digte» for herr Fischer. Dette forehavende beder jeg ham herved i venlighed om at
opgive da det aldeles strider imod mine intentioner.




Kære ven, tør jeg bede Dem om i et og alt at være min repræsentant i disse anliggender og på bedste måde at varetage mine interesser? –
Jeg befinder mig i enhver henseende vel heroppe, hvor jeg har indrettet mig en smuk og bekvem bolig efter min egen smag. Men mine tanker dvæler stadig og trofast og med glæde ved erindringerne fra Tyskland og ved mine
kære venner dersteds. Det er ikke umuligt
at jeg til næste år foretager en rejse sydover og at vi da kunde mødes igen. –
Fra Hoffory modtager jeg ofte ret sørgelige vidnesbyrd om hans tilstand. Han sender mig jævnlig gamle, betalte hotelregninger, private breve og lignende sager uden angivelse af, hvad jeg skal gøre med dem.
![]() Faksimile |


Den omskrevne autograf skal jeg engang sende Dem, hvis De ikke skulde ville benytte dette brev som sådan. Idag må jeg indskrænke mig til at bede Dem bringe
Deres ærede frue og alle vennerne forøvrigt mine hjerteligste hilsener!


Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.